Foto: Shaun Brooks – CameraSport via Getty Images

Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.

Selvfølgelig skal United forlænge med Bruno Fernandes, hvis det overhovedet er en mulighed.

Så kort kan mit svar være på Ryan O’Hanlons kommentar om, at United ikke bør forlænge med sin anfører.

Skribenten er jo selv inde på, hvor vigtig han er og har været for United. Så dén del vil jeg ikke komme så meget ind på her.

I stedet vil jeg fokusere på det med hans alder. For hvad betyder det, at Bruno Fernandes bliver 32 år i september?

O’Hanlon bruger Mohamed Salah som reference. Og jeg er da enig i, at det ikke har været en god sæson for egypteren.

Men skyldes det hans alder og noget fysisk? Det tror jeg ikke. Enhver, der har set Mohamed Salah tage sin trøje af, ved, at han er uhyre veltrænet og holder sig i ekstremt god form.

Liverpool har i det hele taget ikke haft en god sæson, og mon ikke årsagen til hans formdyk skal findes her, fremfor at begrunde det med alderen.

Nedenfor vil jeg bringe nogle sammenligninger med Mohamed Salah og andre aldrende spillere for at nuancere billedet lidt.

30’erne er en underlig størrelse

Når vi taler om aldrende spillere, er der meget stor forskel på, hvordan spillere ældes. Eric Cantona var færdig med fodbold, da han blev 31. Ikke på grund af skader eller andet. Han ville bare ikke mere.

Imens fortsatte Ryan Giggs, til han var 40.

Wayne Rooney forlod United som 31-årig og var heller ikke ligefrem kendt for at passe på sig selv og sin krop. Imens spiller 41-årige Cristiano Ronaldo endnu og er på vej til sin sjette VM-slutrunde.

Man kan ikke bare sætte lighedstegn mellem to spillere i deres 30’ere, for nogle passer bare bedre på sin krop end andre.

Da United i 2023 hentede Rasmus Højlund, var der også rygter om Harry Kane til United. Han endte i stedet med at skifte til Bayern for ca. 95 millioner euro, svarende til 83 millioner pund.

Her var der mange, der mente, at det var for mange penge for en 30-årig. Året før havde United jo også betalt store summer for en 30-årig Casemiro.

I stedet købte United et projekt i form af Rasmus Højlund for omkring 72 millioner pund. Det var faktisk ikke så langt fra Harry Kanes transfer. Dog var det også med en betydeligt mindre lønpose end englænderen, der ifølge Capology.com hjembringer over 500.000 pund om ugen inklusive bonusser.

Siden har Harry Kane scoret 133 mål i 136 kampe for det tyske storhold. Selvom englænderen altså ER blevet 32 år, er han altså ikke engang tæt på at gå på fodboldpension, som O’Hanlon ellers synes at konkludere i forhold til Mohamed Salah.

Hvis Harry Kane overhovedet var en mulighed dengang, håber jeg i hvert fald ikke, at det var hans alder, der fik klubben til at vende tommelfingeren nedad. Det havde godt nok været et fejlskøn.

I sidste ende er jeg dog også overbevist om, at han til syvende og sidst bare var mere interesseret i Bayern München.

Omstillingsparathed

Et andet aspekt er, hvor omstillingsparat en spiller er, når alderen sætter ind. En ung Cristiano Ronaldo var kendt for finurlige driblinger på kanten og en masse step-overs.

Cristiano den ældre bruger mere tid i boksen, hvor han bruger timing, forudseenhed og erfaring til at få mere udbytte ud af en mindre indsats. Det er ikke lige så sjovt at se på, men havde han ikke taget denne udvikling, ville hans karriere ikke have varet endnu.

For Ryan Giggs startede det også med eksplosive ryk på kanten. Også han omstillede sig til en ny rolle, hvor han i sine sidste år mest spillede på den centrale midtbane.

En ung Paul Scholes levede også af sine sene løb til kanten af feltet i en 10’er-rolle bag en angriber. Da han blev ældre, var det fra en dybere rolle, hvor det i højere grad var de lange afleveringer, der kendetegnede ham.

Mohamed Salah har ikke vist tegn på at omstille sig til andet end den rolle i højre angrebsside, hvor han har gjort sig til den fjerdemest scorende spiller nogensinde i Premier League. Måske kunne han også forlænge sin karriere, hvis han udviklede sit spil til en ny rolle?

Også her synes Bruno Fernandes at være et godt sted. I Ruben Amorims system kom han dybere ned på midtbanen, og det løste han også. Han var naturligvis ikke lige så kampafgørende, men det blev stadig til 20 mål og 19 assists i 58 kampe under landsmanden.

Skal 8’er-positionen kalde igen i fremtiden for en aldrende Bruno Fernandes, kan han sagtens omstille sig igen.

Ledelse og personlighed

Når jeg ser på Mohamed Salah i Liverpool, ser jeg ikke en ledertype. Han går forrest med sine mål, men så snart han ikke scorer, fylder han ikke alverden på holdet.

Her er Bruno Fernandes jo lige modsat. Han leder ikke kun med sit spil, men også med sin konstante kommunikation til alt og alle omkring sig.

Mohamed Salah kan forlade Liverpool, og hullet kan blive fyldt af en anden højre kant/angriber, der er god til at score mål.

Når Bruno Fernandes forlader United, kræver det også noget af en personlighed at lukke hullet efter ham. Og med Casemiros farvel denne sommer bør klubben ikke have travlt med, at portugiseren også tager af sted.

På samme måde var det også et tab, da Zlatan Ibrahimovic forlod United i 2018. Man mistede ikke kun en spiller, men også en personlighed, som efterfølgende hjalp AC Milan til sin første Scudetto i 11 år. I en alder af 40 år.

O’Hanlon nævner også, at Bruno Fernandes’ målinvolveringer er hjulpet på vej af, at han kun når maksimalt 36 kampe denne sæson. Pt har han spillet 30 med 25 målinvolveringer til følge.

Flere kampe har dog ikke begrænset ham tidligere. I 2020/21 spillede han 58 kampe og præsterede 45 målinvolveringer, nærmere bestemt 28 mål og 17 assists.

O’Hanlon forsøger med tal og argumenter at bakke sin pointe op. Men i min verden rammer han helt forbi skiven. Selvfølgelig skal United forlænge med Bruno Fernandes, hvis det overhovedet er en mulighed.