(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Søndag eftermiddag blev der sat punktum for Manchester Uniteds med afstand dårligste sæson i Premier League nogensinde.

Der er sagt og skrevet meget om denne sæson – og mere vil komme.

I nedtakten fra opgøret kaster vi lys over 38. spillerunde og kigger ind i, hvilken sommer der venter Amorim, spillerne og ledelsen.

Resumé: United sætter positivt punktum for miserabel sæson

United skal købe kvalitet – ikke kun potentiale

Manchester United dominerede på alle underliggende parametre søndag: xG, berøringer i modstanders felt, store chancer osv. Det gjaldt også, da de to hold spillede 11 mod 11.

Men alligevel var det meget tæt på at ende med et nederlag. Hvorfor?

Fordi United skal bruge alt for mange chancer på at score. I går lød Uniteds xG på 2,54 – omsat til to scoringer. Og det har været et gennemgående problem hele sæsonen. United underpræsterer konsekvent i forhold til xG.

I gennemsnit har United skabt 1,24 xG per kamp, men kun scoret 1,16 mål. Til sammenligning overpræsterer alle top 6-klubber i forhold til deres xG. Det handler om kvalitet foran mål – og det koster.

Nu er handlen med Mathues Cunha faldet på plads. Han sparker boldene ind. I denne sæson har han overpræsteret voldsomt og scoret 15 gange på blot 7,58 xG. Det kan han nok ikke opretholde, men det vidner om en spiller med stor afslutningskvalitet – det koster så også 62,5 millioner pund.

Pointen er, at hvis Manchester United allerede skal forbedre sig til den kommende sæson, nytter det ikke udelukkende at hente unge spillere med et stort udviklingspotentiale som eksempelvis Dorgu. Der skal også hentes spillere, der kan levere nu og her.

Amorim sendte et signal

Manchester Uniteds Premier League-kampe har længe været præget af manglende motivation. Spillerne ser ugidelige ud, og fansene har mistet modet. Det sidste er forståeligt, det første er utilgiveligt.

Efter nederlaget i Europa League-finalen føltes søndagens hjemmekamp blot endnu mere ligegyldig.

Heldigvis nægtede Amorim at gøre kampen ubetydelig. Han brugte kampen til at sende et signal: Hvis du er ikke klar til at lide sammen med resten af holdet, så pak dine ting.

Alejandro Garnacho og André Onana blev begge udeladt af kamptruppen. Garnacho blev lørdag informeret om, at , efter argentineren igen luftede sin utilfredshed i medierne.

Og ifølge en række kontis på X har Onana fået samme besked.

Man skal tage den slags kilder med forbehold. Men det er i min optik bemærkelsesværdigt, at han igen udelades af truppen.

Det er ikke længere et hensyn til Onana og et skulderklap til Bayindir, at de to målmænd deler spilletid. Det er et vink med en vognstang til Onana og hans bagland om, at han skal finde en ny arbejdsgiver hurtigst muligt.

Fabrizio Romano satte også ord på de to spilleres situation søndag aften. Onana var vraget, fordi han er på affyringsrampen, lød det fra transferjournalisten.

Det giver mening. Jeg har i hvert fald svært ved at finde et logisk argument for, hvorfor Onana ikke skulle stå i går, hvis han fortsat er tiltænkt rollen som førstekeeper.

Amorim sendte et tydeligt signal – både internt og eksternt: Brodne kar skal væk. Hvad enten det skyldes manglende disciplin eller kvalitet.

Det blev også understreget af, at både Lindelöf, Eriksen og Evans fik spilletid, selvom de er fortid. Fravalgene kan altså ikke forklares med, at Amorim allerede fokuserer på næste sæson. Det handlede om noget andet. Der skulle sendes et signal.

Bruno, Maguire og Casemiro bliver endnu vigtigere

Manchester Uniteds nuværende gennemsnitsalder er 26,2 år.

Søndag sagde klubben farvel til Victor Lindelöf, Christian Eriksen og Jonny Evans. De tre spillere har en gennemsnitsalder på 33,3 år.

Det er logiske beslutninger i en foryngelsesproces, men det rejser samtidig et spørgsmål: Kan holdet undvære rutinen?

Tilbage står Bruno Fernandes, Casemiro, Harry Maguire og Tom Heaton som de eneste over 30. Og jeg forventer ikke, at klubben køber en spiller denne sommer, der nærmer sig deres gennemsnitsalder.

Trupsammensætning skal ikke undervurderes, og Nicolas og jeg diskuterede også i dagens podcast, om der overhovedet er nogle i truppen, der er i stand til at disciplinere de yngre spillere?

Hvis ikke, er det op til trænerteamet – som selv er ungt. Amorim og hans nærmeste folk har en gennemsnitsalder på bare 36 år.

Derfor er det afgørende, at både Casemiro og især Bruno Fernandes bliver. Erfaring og rutine er ikke kun vigtigt til kamp, men også på træningsbanen, i omklædningsrummet, i kantinen og på lange rejser.

Heldigvis lader det til, at 39-årige Heaton tager en tørn mere.