Foto: Peter Robinson/EMPICS via Getty Images

Trofaste læsere af denne artikelserie vil nok genkende navnet John Aston.

John Aston Senior var nemlig den 8. spiller, der tog turen fra akademi til førsteholdsdebut i Manchester United. Og nu er vi så nået til hans søn, John Aston Junior, som gjorde ham kunsten efter små 19 år senere.

Dermed opnåede de som far og søn noget, som flere andre ikke er lykkedes med. Wilf McGuinness‘ søn, Paul McGuinness, spillede eksempelvis i United i 1980’erne. Paul fik dog ikke debut på førsteholdet, men var siden træner for klubbens U18-hold, som vandt FA Youth Cup i 2011 med blandt andre Paul Pogba, Jesse Lingard, Ravel Morrison og Keane-tvillingerne på holdet.

Ritchie Wellens spillede sin eneste United-kamp i Liga Cup i 1999. Hans søn Charlie spillede på akademiet indtil 2023, hvor han skiftede til Reading.

Skiftet foretog han i øvrigt sammen med Charlie Savage, som modsat førnævnte navnebror faktisk nåede at få sin United-debut. Han erstattede nemlig Juan Mata i en Champions League-kamp mod Young Boys i 2021. Dette blev kommenteret af hans følelsesladede far, Robbie Savage, som i sin tid var del af den sagnomspundne Class of 92, men aldrig selv fik sin debut for United.

Ryan Giggs’ 18-årige søn Zach Giggs spiller i dag i Sheffield United, men var del af Uniteds akademi indtil han var 16. Og så har Phil Nevilles søn, Harvey Neville, spillet på akademiet, men er flyttet med til USA, da hans far blev træner i Inter Miami og nu er i Portland Timbers.

Aston-familiens bedrift er altså ikke gentaget endnu, selvom det har været tæt på nogle gange. Men måske sker det inden længe.

Listens nummer 164, Darren Fletcher, som spillede 305 kampe for United, har nemlig et par lovende 17-årige sønner, som kan få United-debut en dag. Og hvis det sker, vil Fletcher-familien altså gå i Aston-familiens fodspor.

Jack Fletcher spiller i skrivende stund med U21-holdet og har 5 mål og 4 assists i 11 kampe i 24/25-sæsonen. Tvillingebror Tyler Fletcher spiller primært på U18-holdet og har 2 mål og 5 assists i 13 kampe.

Trænerens søn – på godt og ondt

Vi skal tilbage til John Aston Jr, der var med på holdet, der vandt FA Youth Cup i 1964. Her spillede han sammen med blandt andre , , og . Aston spillede på venstrekanten og scorede til 4-1 i det andet opgør af den samlede sejr på 5-2 over Swindon Town.

– Vi var det første gode hold efter Duncan Edwards-æraen. De fleste klubber ville være glade for at få én spiller ud af et hold. Vi fik fem, har Aston udtalt.

På førsteholdet fik han debut et år efter denne finale, og han spillede 187 kampe på tværs af 8 sæsoner i klubben. Det første højdepunkt var mesterskabet i 1967, hvor han spillede en stor rolle med 30 kampe og 5 mål i ligaen.

Dermed satte far og søn endnu en rekord som de eneste, der som far og søn begge har vundet et mesterskab med United.

Måske hjalp det også John Aston Jr, at hans far i 1960’erne havde flere forskellige roller som træner i klubben. Men det kan også have givet bagslag i forhold til hans relation til fansene. Der var nemlig en del, der var skeptiske over for ham og hurtige til at komme med kritik og anklager om nepotisme.

Forskelsbehandling eller ej, så var Aston ikke så talentfuld som sin modpart på højre kant, George Best. Og han måtte derfor kompensere ved at arbejde stenhårdt. Og mens der findes adskillige beretninger om, at han var en middelmådig spiller alt i alt, er der tilsyneladende ingen, der klandrer ham for ikke at gøre sit allerbedste.

Ramte storformen på det helt rette tidspunkt

Fra sine 30 ligakampe i 1966/67 overgik han sig selv sæsonen efter med hele 37 ligakampe og 46 på tværs af turneringer. Og med 11 scoringer var det også med afstand hans bedste sæson mod maksimum 5 i hans øvrige sæsoner i United.

Det absolutte højdepunkt kom så i sæsonens allersidste kamp: Europa Cup-finalen på Wembley den 29. maj 1968.

Startende på venstrekanten spillede han sit livs kamp og blev kåret som finalens bedste spiller. En bemærkelsesværdig kåring, eftersom han dermed overskyggede både George Best og . Ballon d’Or-vinderne fra 1966 og 1968 kom begge også på tavlen i den forlængede spilletid, hvor United gik fra 1-1 til 4-1. Men John Aston var tilsyneladende kampens bedste spiller.

Efter slutfløjtet udtalte Benfica-træneren Otto Gloria, at han var blevet overrasket over den 20-årige Astons præstation.

– Jeg havde lagt planer for at holde styr på Best og Charlton og de andre stjerner. Men ingen advarede mig om denne dreng Aston.

Måske hjalp det også Aston, at Otto Gloria til kampen havde valgt den 22-årige Adolfo Calisto på højre back, frem for den 35-årige tidligere landsholdspiller Domiciano Cavém. Det tyder det i hvert fald på, når man læser denne udtalelse fra John Aston selv:

– Den største kamp var semifinalen mod Real Madrid, hvor vi kom tilbage fra 3-1 til 3-3 i Madrid. Så fandt vi ud af, vi skulle spille mod Benfica, som havde slået Juventus i den anden semifinale, og det gav et boost. Italienerne spillede så defensivt, hvor Benfica var mere sammenlignelige med os.

– Vi havde spillet mod dem i America nogle uger før, og de havde denne snedige ældre back ved navn Cavém. Jeg tænkte, det ville blive svært over for ham, men de lod ham blive ude og spillede i stedet med en ung fyr, and stor fyr (Calisto). Han skulle næsten bruge en slæbebåd for at vende. Det passede mig godt og tog noget af presset fra de større stjerner. Det var den bedste kamp, jeg kom til at spille.

I denne video kan du se flere af John Aston Juniors aktioner fra kampen.

En stor fisk i en lille dam

Aston spillede sin sidste United-kamp i januar 1972 i en ligakamp mod Chelsea. Tre dage før havde han scoret sit 27. og sidste mål i en FA Cup-kamp mod Southampton, hvor United kom i forlænget spilletid efter 1-1, men endte med at vinde 4-1. Præcis som i Europa Cup-finalen på Wembley nogle år tidligere.

Efter sæsonen skiftede han til Luton Town for 30.000 pund. Her spillede han under Harry Haslam, der var født i Manchester og selv havde været i United som ung. Haslam kom i øvrigt til Sheffield United sidenhen, hvor han var tæt på at hente en ung Diego Maradona til. Men det er en helt anden historie.

I Luton stortrivedes Aston, som dermed kom væk fra United inden nedrykningen to år senere. Og væk fra en klub, hvor han havde haft svært ved at bide sig fast, særligt efter han på et tidspunkt havde brækket sit ben.

– Jeg nød det virkelig (i Luton, red) – god fodbold, og jeg var vel det, man kan kalde en stor fisk i en lille dam, har Aston fortalt.

Han var også topscorer i sin første sæson og rykkede op i sin anden. Dermed spillede han og Luton Town for en sjælden gangs skyld i den bedste række i 1974/75, mens United var kollapset og spillede i den næstbedste. Efter sæsonen havde de to klubber dog byttet plads igen.

I 1977 skiftede han til Mansfield Town og året efter til Blackburn Rovers, inden han stoppede karrieren i 1979.

Efter karrierestoppet har han bestyret en dyrehandel i Manchester-forstaden Stalybridge.

Artiklen er 41. del af serien “Jagten på nummer 252”

Serien indeholder også:

Nr. 69 – 

Nr. 66 – 

Nr. 65 – 

Nr. 64 – 

Nr. 62 – 

Nr. 58 – 

Nr. 54 – 

Nr. 53 – 

Nr. 49 – 

Nr. 48 – 

Nr. 47 – 

Nr. 45 – 

Nr. 42 – 

Nr. 41 – 

Nr. 40 – 

Nr. 39 – 

Nr. 38 – 

Nr. 36 – 

Nr. 35 – 

Nr. 33 – 

Nr. 29 – 

Nr. 28 – 

Nr. 27 – 

Nr. 26 – 

Nr. 25 – 

Nr. 24 – 

Nr. 22 – 

Nr. 20 – 

Nr. 18 – 

Nr. 17 – 

Nr. 16 – 

Nr. 11 – 

Nr. 9 – 

Nr. 8 – 

Nr. 7 – 

Nr. 5 – 

Nr. 4 – 

Nr. 3 – 

Nr. 2 – 

Nr. 1 –