Foto: Staff/Mirrorpix/Getty Images

Robert “Bobby” Noble (knælende, nummer tre fra venstre) er endnu en spiller, som var med på holdet, da United vandt FA Youth Cup i 1964. Her var han anfører og spillede med blandt andre David Sadler, George Best, Willie Anderson, John Fitzpatrick og John Aston Junior.

Han måtte dog væbne sig med tålmodighed i forhold til at få debut på førsteholdet. For det første var han kun 170 cm høj, hvilket blev set som en hæmsko i datidens holdudvælgelse. Der findes flere eksempler på, at Matt Busby gerne gav debut til 16/17-årige spillere, hvis de var store og stærke. Imens måtte mindre spillere ofte vente, til de var 19, 20 eller 21 år, før chancen bød sig. Hvis den bød sig.

For det andet spillede han venstre back og havde Tony Dunne (stående centralt, sort jakke, sort slips) foran sig i kampen om spilletid. Den irske landsholdsspiller spillede i alt 535 kampe for United, hvilket kun Bill Foulkes og Sir Bobby Charlton havde overgået dengang. Siden er han dog også blevet overhalet af seks andre.

I april 1966 fik Noble endelig chancen i en ligakamp mod Leicester, da Dunne ikke kunne spille. Her var Noble 20 år gammel, men det blev kun til en kamp mere i debutsæsonen. Her var Dunne faktisk også med, men spillede for en gangs skyld på midtbanen, så trøje nummer 3 var ledig til den unge reserve.

Det var dog ikke nok for Noble, som efter sigende marcherede ind på Busbys kontor og bad om at skifte væk. Men Busby havde ikke tænkt sig at give slip på ham og svarede:

– Ikke så længe jeg er her, knægt!

Hvad kunne det ikke være blevet til?

I oktober samme år fandt Busby endelig en måde at få både Dunne og Noble i sin idealopstilling. Dunne blev rykket over som højre back, og det gik ud over Shay Brennan, der måtte vige sin plads.

Noble bed sig fast på holdet og nåede at spille 31 kampe for holdet i den sæson. Heraf 29 i ligaen, hvor United blev mestre for femte gang under Busby og syvende gang i alt.

Hans stærke præstationer fik blandt andet folk til at se ham som en varig afløser på landsholdet for verdensmesteren Ray Wilson, der spillede sin sidste landskamp i 1968.

, der selv var en Busby Babe, mente også, at Noble kunne blive klubbens bedste back nogensinde. Sammenlignet med , , Roger Byrne og Tony Dunne må man sige, at det var store roser til den Stockport-fødte back. Samt fremtidige backs som Denis Irwin og Patrice Evra.

Noble er særligt fremhævet for sin utrolige timing i tacklingerne, samt at være én, som modstanderne slog sig på. Han var hurtig, moden i sit spil, og hans teknik og afleveringer var på et meget højt niveau. I øvrigt med begge ben.

Vi får dog aldrig svar på, hvad det kunne være blevet til. På vej hjem fra sin 33. og sidste kamp for United var Noble involveret i et færdselsuheld. Han fik blandt andet en voldsom hovedskade, og selvom han kom sig nogenlunde, var hans syn blevet beskadiget, så han havde svært ved at afstandsbedømme og dermed have en ordentlig timing i sit spil.

– Jeg var nødt til at opgive det eneste job, jeg har kendt, da jeg var 23. Det var et voldsomt slag, en ekstremt deprimerende situation, har Noble udtalt.

– Jeg har mine gode minder. Det er vigtigt at vide, at jeg var involveret i at vinde titlen og spillede sammen med folk som Best, Law, Stiles og Charlton. Det er i hvert fald noget, jeg aldrig vil glemme.

Bobby Noble døde i august 2023, 77 år gammel.

Artiklen er 42. del af serien “Jagten på nummer 252”

Serien indeholder også:

Nr. 70 – 

Nr. 69 – 

Nr. 66 – 

Nr. 65 – 

Nr. 64 – 

Nr. 62 – 

Nr. 58 – 

Nr. 54 – 

Nr. 53 – 

Nr. 49 – 

Nr. 48 – 

Nr. 47 – 

Nr. 45 – 

Nr. 42 – 

Nr. 41 – 

Nr. 40 – 

Nr. 39 – 

Nr. 38 – 

Nr. 36 – 

Nr. 35 – 

Nr. 33 – 

Nr. 29 – 

Nr. 28 – 

Nr. 27 – 

Nr. 26 – 

Nr. 25 – 

Nr. 24 – 

Nr. 22 – 

Nr. 20 – 

Nr. 18 – 

Nr. 17 – 

Nr. 16 – 

Nr. 11 – 

Nr. 9 – 

Nr. 8 – 

Nr. 7 – 

Nr. 5 – 

Nr. 4 – 

Nr. 3 – 

Nr. 2 – 

Nr. 1 –