Foto: S&G/PA Images via Getty Images

Akademiet er en hjørnesten i Manchester United, hvor selvudviklede spillere som Bobby Charlton, George Best, Ryan Giggs og Paul Scholes er blandt klubbens største legender.

I alt er der i skrivende stund tale om 258 spillere, der har taget springet fra akademiet til debut på førsteholdet i United. Inklusive de seneste; Shea Lacey, Bendito Mantato og Fletcher-tvillingerne.

For at være af egen avl skal følgende kriterier være opfyldt:

• Man skal have skrevet kontrakt med klubben før sin 18 års fødselsdag
• Man skal have spillet ungdomskampe for klubben
• Man må ikke først have spillet for en anden klub på seniorniveau

I denne artikelserie sætter vi jagten ind på den næste i rækken, mens vi mindes alle dem, der tidligere har taget det store spring. Hver og én har nemlig sin helt egen særlige historie.

Nummer 94: David McCreery

Nordirske David McCreery var 15 år, da han kom til Manchester Uniteds akademi i 1972. Han var efter egne ord genert (a shy lad), og pludselig trænede han med legender som Bobby Charlton, George Best og Denis Law.

Han formåede alligevel at gøre indtryk, selvom han på ingen måde matchede de førnævnte i teknisk kunnen.

I stedet brændte han igennem med et stort fighterhjerte og blev professionel i klubben som 16-årig. Her måtte han se sin klub rykke ned, men det åbnede så en dør for, at han fik sin debut i oktober 1974 i den næstbedste række.

Det blev kun til to kampe den sæson, begge som indskifter. Men året efter fik han spilletid i 32 af holdets 52 kampe, da de genetablerede sig i den bedste række med en flot tredjeplads og nåede FA Cup-finalen.

McCreery var alsidig og kunne dække flere positioner på banen. Derfor var han ofte indskifter, især i de to første sæsoner efter oprykningen. Her spillede han i alt 69 kampe for førsteholdet. Men kun 26 gange var han i startopstillingen.

Det gjaldt også FA Cup-finalerne, hvor United deltog både i 1976 og 1977. Førstnævnte som favorit mod Southampton fra den næstbedste række. Sidstnævnte som underdog mod Liverpool, der var på vej mod en treble.

Mod forventning tabte United den første og vandt den anden. Begge finaler var med McCreery som indskifter undervejs.

Dermed blev han også den første teenager til at spille to forskellige finaler for United. Siden har Norman Whiteside, Lee Sharpe, Marcus Rashford og Alejandro Garnacho fulgt efter.

Kort efter finalen blev Tommy Docherty afløst af Dave Sexton, der kom til fra Queens Park Rangers. Sexton havde tidligere også afløst Docherty i Chelsea.

Når alsidigheden bliver et problem

Under Sexton kom McCreery sjældnere i spil med kun 39 kampe over de næste to sæsoner. Til gengæld var han oftere i startopstillingen med kun otte bænkpladser i den periode.

Det var dog ofte i nye positioner. Han var ellers startet en stime, hvor han oftest spillede på den centrale midtbane i trøje nummer 8. Men efter to 0-4 nederlag i træk til FC Porto og West Bromwich kom han tilbage i rutinen med at blive flyttet godt rundt på banen.

Så spillede han på den defensive midtbane i trøje nummer 4. Så gjaldt det venstrekanten med nummer 11. Og ellers spillede han centralt i trøje nummer 10, hvis Lou Macari ikke var fit.

Symptomatisk spillede han netop i nummer 10 i sin sidste kamp for United, mens han var højre back i trøje nummer 2 i sin næstsidste. Det er en stor kvalitet at kunne dække flere pladser. Især i en tid, hvor det kun var tilladt at lave en enkelt udskiftning.

Men McCreery fik længere mellem kampene, som tiden skred, og da United i 1979 nåede sin tredje FA Cup-finale på fire sæsoner, var han slet ikke med.

Så her sluttede hans tid i United efter 8 mål og 110 kampe, heraf 53 som indskifter. Samme sommer blev han genforenet med Tommy Docherty, der var blevet manager i Dave Sextons tidligere klub QPR og købte McCreery fri for 200.000 pund.

QPR, Amerikansk eventyr og Newcastle United

Efter to sæsoner på Loftus Road gik turen til USA, hvor han spillede en sæson hos Tulsa Roughnecks, som ifølge en artikel i Newcastle-magasinet ‘The Mag’ var et passende klubnavn til den hårdføre nordirer.

Newcastle-relationen begyndte året efter, da han fra sommeren 1982 kom til at spille for The Magpies, som tog imod David McCreery – eller Davey Mac – med åbne arme.

Manager Arthur Cox så en stor stjerne i McCreery og lod ham også spille fast på den defensive midtbane, hvor han mest af alt bare skulle ødelægge spillet for modstanderne.

Det gjorde han godt, og han endte med at blive en populær skikkelse på St. James’ Park, hvor han spillede i syv sæsoner og var kendt for sit hårde arbejde og altid at give 100%.

Efter han forlod Newcastle, spillede han blandt andet i Hearts, Hartlepool og Carlisle United, de to sidstnævnte som spillende træner.

Da spillerkarrieren var slut, tog han også tilbage til USA og var med til at starte Major League Soccer, mens han også i andre sammenhænge har arbejdet med fodbold i en konsulentrolle.

Fra 2010 til 2013 havde han også trænerjobs i henholdsvis Myanmar og Malaysia, men havde mest succes i roller, der var lidt længere væk fra sidelinjen.

Nordirsk nationalhelt

Vil man finde årsagen til, at McCreery ikke fik bidt sig fast i United, vil pilen måske pege på landsmanden , der også var en alsidig spiller, der blev brugt i mange positioner.

Han endte dog som nogenlunde fast mand på den defensive midtbane og var derfor en af årsagerne til, at McCreery aldrig fik bidt sig helt fast.

På landsholdet var det dog ikke et problem at få plads til dem begge. Nordirland spillede i alt otte kampe på tværs af VM i 1982 og 1986, og McCreery og McIlroy startede begge inde i alle kampene.

I 1982 vandt de oven i købet sin gruppe foran Spanien og Jugoslavien. Herefter kunne de kvalificere sig til semifinalen med en sejr over Frankrig, og de så også ud til at komme foran 1-0 ved anfører Martin O’Neill.

Han blev dog dømt offside i situationen, og så gik et stærkt fransk landshold hen og vandt 4-1. McCreery har siden tweetet, at der aldrig var offside i situationen. Og hvad kunne det så ikke være blevet til?

I 1986 endte Nordirland sidst i gruppen efter nederlag til Spanien og Brasilien. Det ændrer dog ikke på, at 1980’erne var en guldalder for Nordirlands landshold, særligt når vi også tæller British Home Championship-titlerne fra 1980 og 1984 med.

På landsholdet spillede McCreery 67 kampe. Kun 19 spillere har flere, heriblandt andre tidligere United-spillere som Sammy McIlroy, Keith Gillespie, Jonny Evans og Paddy McNair.

Artiklen er 58. del af serien “Jagten på nummer 259”

Serien indeholder også:

Nr. 93 – 

Nr. 92 – 

Nr. 90 – 

Nr. 86 – 

Nr. 85 – 

Nr. 82 – 

Nr. 81 – 

Nr. 80 – 

Nr. 79 – 

Nr. 78 – 

Nr. 77 – 

Nr. 76 – 

Nr. 74 – 

Nr. 73 – 

Nr. 72 – 

Nr. 71 – 

Nr. 70 – 

Nr. 69 – 

Nr. 66 – 

Nr. 65 – 

Nr. 64 – 

Nr. 62 – 

Nr. 58 – 

Nr. 54 – 

Nr. 53 – 

Nr. 49 – 

Nr. 48 – 

Nr. 47 – 

Nr. 45 – 

Nr. 42 – 

Nr. 41 – 

Nr. 40 – 

Nr. 39 – 

Nr. 38 – 

Nr. 36 – 

Nr. 35 – 

Nr. 33 – 

Nr. 29 – 

Nr. 28 – 

Nr. 27 – 

Nr. 26 – 

Nr. 25 – 

Nr. 24 – 

Nr. 22 – 

Nr. 20 – 

Nr. 18 – 

Nr. 17 – 

Nr. 16 – 

Nr. 11 – 

Nr. 9 – 

Nr. 8 – 

Nr. 7 – 

Nr. 5 –

Nr. 4 – 

Nr. 3 – 

Nr. 2 – 

Nr. 1 –